Ávvir lea 13.04.2011 geavahan olles jođihančállosa Finnmárkku luonddugáhttenlihttui. Mii leat dieđusge ilolaččat go media beroštit min barggus, muhto livččii buoret jus válddášedje vuođđun dan maid mii oaivvildit, ii fal maid ieža jáhkket. Doaimmaheaddji falleha Luonddugáhttenlihtu guovtti cealkaga dihte, maid fylkkajođiheaddji lea cealkán, nammalassii ahte Finnmárkkus lea ollu luondu maid dárbbaša suodjalit, ja ahte meahccevuodjin berre leat lága mielde. Dán son dulko iežas vuogi mielde, ja govvida Luonddugáhttenlihtu measta dego anti-sámi searvi man váldoulbmil lea hehttet sámi meahcásteami. Dákkár garra fálleheami maŋŋá mii vuordit ahte Ávvir addá midjiide saji hilgut boasttuipmárdusaid ja čilget maid Finnmárkku luonddugáhttenlihttu duođaid oaivvilda.

Govda lihttu

Norgga Luonddugáhttenlihttu ulbmil lea váldit vára luonddu Norggas boahtte buolvvaid várás. Mii Háliidit vuoruhit luonddu ovdal bilideaddji ruhtabivddu. Maŋimus jagiid mii leat ee. áŋgiruššan Lofuohtaguovllu oljobohkama vuostá ja vuostálastán Mátta-Várjjaga ruvkkiid mirkoluoitima ja ođđa el-fápmolinjjáid. Luonddugáhttenlihttu lea govda lihttu mas leat miellahtut iešguđetge oainnuin máŋgga áššis, ee. sámepolitihkas, meahccevuodjimis, bivdonjuolggadusaid birra jna. Doaimmaheaddji namuha ahte Finnmárkku Luonddugáhttenlihtu ovddit jođiheaddji jearahallamis 2008:s čuoččuhii ahte sámit sávvet iežaset stáhta, vai ieža beassat hálddašit meahccevuodjima. Dat maid doaimmaheaddji ii namut, lea ahte sihke Finnmárkku Luonddugáhttenlihtu stivra ja Norgga luonddugáhttenlihtu jođiheaddji čilge ahte dát ii lean Luonddugáhttenlihtu oaidnu, ja dalá fylkkajođiheaddji lea maiddái ieš šállošan dan cealkámuša. Danin ii oba leat vuođđu čatnat dákkár oainnu Finnmárkku Luonddugáhttenlihtu politihkkii. Ii oktage sis geat dál leat fylkkastivrras leat goassege cealkán dákkár oainnu.

Eará boađus das ahte Luonddugáhttenlihttu lea govda lihttu lea ahte miellahtuid gaskkas leat iešguđet oaidnu dan birra man muddui galget báikkálaš olbmuin leat vuosttašvuoigatvuohta luondduriggodagaide.

Dárbbašit go mii gáhttema Finnmárkkus?

Finnmárkku Luonddugáhttenlihtu vuosttaš vuoruheapmi dál ovddosguvlui lea ráđđehusa stuora

davviguovloáŋgiruššan («nordområdesatsing»), mas áigot nannet oljo- ja gássabuvttadusa, ruvkedoaimmaid, bieggamilluid ovttas elfápmojohtasiiguin. Oktiibuot dat mearkkaša stuora uhkádus Finnmárkku lundui ja guovlu šaddá gáržžiduvvot sakka, mas galggašii eallit spiret, leat boazodoallu, meahcásteapmi ja olgonastin. Dán dilis mii oaidnit stuora dárbbu gáhttet guovlluid dan mearkkašumis ahte doppe ii galgga leat lohpi hukset ruvkkiid, el-fápmorustegiid, geainnuid ja barttaid. Dát lea maid oaivvildit gáhttemiin, ii fal ahte báikkálaš olbmot eai galgga beassat joatkit geavaheames guovlluid maid álo leat geavahan. Gulaskuddancealkámušain maid Finnmárkku ja Guovdageainnu Luonddugáhttenlihtu lea addán álbmotmeahci ja luonddureserváhtaid álggaheami birra, mii leat dorjon báikkálaš lávdegotti oainnu ahte omd. Goahteluoppalguovllus berre leat eanádatgáhttenguovlu (landskapsvernområde) ii ge álbmotmeahcci (nasjonalpark), juste dan dihte ahte báikkálaš geavaheapmi galgá beassat jotkojuvvot.

Dál mii áigut jearrat ruovttoluotta: Oaivvilda go Ávvir ahte mis Finnmárkkus ii leat luondu man lea veara gáhttet, háliida go ahte galgá leat vejolaš hukset ruvkkiid ja fápmorustegiid miehtá duoddara?

Iešguđet luondduoainnut

Sihke sámiid ja dážaid gaskkas leat iešguđet oainnut lundui. Muhtimat ohcet luonddu jaskesvuođa ja luondduvásáhusaid, geavatkeahttá luondduriggodagaid omd. borramuššan. Earát háliidit ávkkástallat meahci biebmovurkohahkan, ja earát fas ávkkástallat minerálaid ja fápmogálduid beroškeahttá goarádusaid. Goappašat vuosttaš joavkkuin háliidit gáhttet luonddu stuora sisabahkkemiid vuostá, muhto sis ii leat álo leat nu stuora ipmárdus das mo nubbi joavku jurddaša. Maŋimus jagiid lea Finnmárkku luonddugáhttenlihtu digaštallagoahtán luondduoainnu ja luondduipmárdusa birra, ja dán dálvi mii leat lágidan seminára luonddugeavaheami ja luonddugáhttema birra, mas ledje sihke boazodoallosámit ja meahcásteaddjit logaldallin. Mii oaidnit ahte maiddái luonddugáhttejeddjiin lea ollu maid oahppat sámi luonddugeavahanárbevieruin. Muhto min áiggis ii leat doarvái dadjat ahte sámi árbevierru lea ávkkástallat meahci gaskaomiiguin ja veahkkeneavvuiguin mat leat olámuttos. Ođđa veahkeneavvut dahket vejolažžan beassat vaikko gosa, muhto dat maiddái guđđet bistevaš luottaid. Danin sáhttá maiddái sámi luondduoaidnu dárbbašit heiveheami ođđa áigái.

Meahccevuodjin ja sámi luonddugeavaheapmi

Ávvir ovdanbuktá ášši dego Luonddugáhttenlihttu erenoamážit háliida ráŋggáštit sámi suohkaniid ja sámi meahcásteami. Dat ii leat duohta. Luonddugáhttenlihttu lea geahččalan gáržžidit meahccevuodjima miehtá riikka, ja vuosttaš suohkanat maid váidaleimmet lei Áltá ja Čáhcesuolu. Mii leat vuosttildan joavdelas meahccevuodjima vaikko gii lea vuodjan, ja mii oaivvildit ain ahte dan berre garrasit unnidit, sihke sámiid ja dážaid gaskkas. Luonddu ii fuomáš erohusa leš go sápmelaš vai dáža gii čohkká njealjejuvllaga dahje skohtera alde.

Loahpas mieđiha Ávvir ahte fertejit leat njuolggadusat gáhttet meahci ja ahte ii galgá addit vuodjinlobi hiluid háluid. Evttoha maiddái kártet geat leat áiggiid čađa geavahan meahci. Dat leat konstruktiivalaš evttohus, mii soaitá sáhttit buoridit eiseválddiid ipmárdusa árbevirolaš geavaheamis, ja seammás unnidit joavdelas vuodjima. Dát evttohus berrejit sihke suohkanat, stáhta ja luonddugáhttit árvvoštallat.

Finnmárkku luonddugáhttenlihtu fylkkastivra

Gunnar Reinholdtsen, jođiheaddji

————————————————————————–

Ávvir og naturvernet

Ávvir har 13.04.2011 via heile leiaren til Naturvernforbundet i Finnmark. Vi er sjølvsagt glade for at media interesserer seg for arbeidet vårt, men det hadde vore betre om dei tok utgangspunkt i kva vi meiner og ikkje kva dei sjølve trur. Redaktøren sitt åtak på Naturvernforbundet bygger på to uttalelsar frå den nye fylkesleiaren, nemlig at det er mye natur i Finnmark som treng å vernast og at motorferdsel bør skje etter lova. Dette tolkar ho så på sitt eige vis og framstiller Naturvernforbundet nærmast som ei anti-samisk samansverjing med hovudmål å ta knekken på samisk utmarksbruk. Etter denne salva går vi ut frå at Ávvir gir oss tilstrekkelig spalteplass til å tilbakevise misforståingane og avklare kva Naturvernforbundet i Finnmark står for.

Ein brei organisasjon

Norges Naturvernforbund har som mål å ta vare på naturen i Noreg for framtidige generasjonar. Vi ønsker at omsynet til naturen skal gå foran øydeleggjande profittjakt, og dei siste åra har vi engasjert oss kraftig mot saker som olje-boring i Lofoten, utslepp frå gruver i Sør-Varanger, nye kraftlinjer og mange andre saker. Naturvernforbundet er ein brei tverrpolitisk organisasjon, noko som gjør at vi har medlemmar og tillitsvalde med forskjellig syn på samepolitiske spørsmål og saker som nasjonalparkar og motorferdsel, jaktreglar osv. Redaktøren nemner at den tidligare leiaren i Naturvernforbundet i Finnmark i eit intervju i 2008 påsto at samane ønsker sin eigen stat slik at dei sjølve kan forvalte utmarkskjøringa. Det ho ikkje nemner er at både fylkesstyret i Finnmark og leiaren i Norges Naturvernforbund gikk ut mot dette, og presiserte at dette ikkje var Naturvernforbundet sitt syn, og at fylkesleiaren seinare offentlig beklaga uttalelsen. Det er derfor ikkje grunnlag for å kople dette til politikken til Naturvernforbundet i Finnmark. Ingen av dei noverande fylkesstyremedlemmane har nokon gong gitt uttrykk for eit slikt syn.

Eit anna utslag av at Naturvernforbundet er ein brei organisasjon er at det er forskjellige syn på i kva grad lokalbefolkninga skal ha førsterett til ressursane.

Treng vi vern i Finnmark?

Den absolutte førsteprioriteten til Naturvernforbundet i Finnmark framover er den gigantiske «nordområdesatsinga» som regjeringa har varsla, med intensivert satsing på olje- og gassutvinning, gruvedrift og vindmøller kombinert med kraftleidningar, noko som tilsaman betyr eit alvorlig trugsmål mot naturen i Finnmark og kraftige innskrenkingar i leveområde for ville dyr og område for reindrift, utmarksnæringar og friluftsliv. I denne situasjonen ser vi stort behov for vern av område i den forstand at der ikkje blir løyve til utbygging av gruver, kraftanlegg, vegar og hytteområde. Det er dette vi meiner med vern, ikkje at lokalbefolkninga ikkje skal kunne fortsette å bruke områda dei alltid har brukt. I dei høringsuttalelsane som Naturvernforbundet i Finnmark og lokallaget i Guovdageaidnu har kome med i dei aktuelle sakene om etablering av nasjonalpark og naturreservat, har vi støtta det lokale arbeidsutvalet sitt syn om at det i Goahteluoppal bør vere landskapsvernområde i staden for nasjonalpark, nettopp for at lokal bruk skal kunne halde fram.

Her vil vi stille eit spørsmål tilbake: Meiner Ávvir at vi i Finnmark ikkje har natur som er verd å verne, ønsker ein at det skal vere fritt fram for gruver og kraftanlegg overalt?

Forskjellige natursyn

Blant både samar og nordmenn er det forskjellige haldningar til naturen. Nokre søker stillheita i naturen og naturopplevingar, utan å bruke av naturens rikdommar, andre vil utnytte naturen på tradisjonelt vis som spisskammer, og andre igjen vil utnytte alt av mineral og kraftkjelder uansett skadeverknader. Begge dei to første gruppene har interesse av å verne naturen mot større inngrep, men dei har ikkje alltid den store forståinga for kvarandre sitt syn. Dei siste åra har Naturvernforbundet i Finnmark sett natursyn og naturforståing på dagsorden, og i vinter arrangerte vi eit seminar om bruk og vern av naturen, med både reindriftssamar og samiske fastbuande utmarksbrukarar som innleiarar. Vi ser at også vi naturvernarar har mye å lære av samiske naturbrukstradisjonar, men i vår tid er det ikkje nok å seie at ein skal utnytte naturen med det utstyret og dei hjelpemidla som er tilgjengelig til ei kvar tid. Dei nye hjelpemidla gjør det mogleg å komme fram overalt, men også å sette stygge varige spor. Derfor kan og det samiske natursynet trenge ei tilpassing til vår tid.

Motorferdsel og samisk naturbruk

Ávvir framstiller det som Naturvernforbundet er spesielt ute etter å ta samiske kommunar og samisk utmarksbruk. Det er ikkje rett, når det f.eks. gjeld motorferdsel har forbundet motarbeida auka ferdsel over heile landet, og dei første kommunane som forbundet klaga på var faktisk Alta og Vadsø, ikkje utprega samiske kommunar. Vi har gått mot unødvendig kjøring i utmark uansett kven som har stått for denne, og vil fortsatt hevde at denne bør reduserast kraftig, både blant samar og ikkje-samar. Naturen merkar ingen forskjell om det sit ein same eller dáža på ATV-en eller skuteren.

Sist i leiaren innrømmer Ávvir at det må vere reglar for å verne utmarka og at ein ikkje kan dele ut kjøreløyve heilt i vilska. Dei foreslår og ei kartlegging av kven som gjennom tidene har brukt utmarka. Det er eit konstruktivt forslag, som kanskje kan bidra til større forståing for den tradisjonelle bruken og samtidig ein reduksjon i unødvendig kjøring. Dette bør både kommunar, staten og naturvernarane vurdere nærare.

Fylkesstyret for Naturvernforbundet i Finnmark

Gunnar Reinholdtsen, leiar

————————————————————–

Leiar i Ávvir, 13.04.2011

Naturvernforbundet kommuniserer dårlig

Den nye lederen i Naturvernforbundet i Finnmark er Gunnar Reinholdtsen, eit namn vi heretter trulig får høre oftare frå no. Dei første uttalelsane hans er at Finnmark har mye natur som man må verne. Det er sjølvsagt ikkje rart at Naturvernforbundet sin nye leiar fremmer slike uttalelsar, når mange har fått ei slik forståing at hjartesaka deira er å hindre nyttig bruk av utmarksrikdomane i Finnmark. Ofte synest det å vere slik at det einaste som Naturvernforbundet godtar er gummistøvvelspor i den utmarka som samar har brukt gjennom tidene, med det utstyret og dei hjelpemidla som har vore tilgjengelig til ei kvar tid. På den måten har det bare vore og er framleis, noko naturvernarane også burde godta. Naturvernforbundet i Finnmark har sjølvsagt utfordringar i å få støtte frå fleire samar. Dei har ganske godt kommunisert med reindriftssamane, men dessverre frå 1990-talet har dei direkte støytt frå seg store delar av samane. Da overvaka dei dei samiske kommunane si tildeling av kjøreløyver, og klaga også samane sine kjøreløyver til fylkesmannen, som ofte tok omsyn til klagene deira og trakk kjøreløyve tilbake. Naturvernforbundet klaga også flittig kommunar til politiet, og til slutt bøtela politimeisteren i Aust-Finnmark Tana kommune med ei bot på over 300000 kr. Den saka skal behandlast i rettssystemet. Den tidligare leiaren i Naturvernforbundet i Finnmark påsto og ei stund at samane ønsker sin eigen stat slik at dei sjølve kan forvalte utmarkskjøringa. Alle desse metodane har utvilsamt gjort at Naturvernforbundet i Finnmark har liten støtte frå dei fleste samar, for slike «tvangsmetodar» har lenge halde samar borte frå sine eige tradisjonelle utmarksområde. Den nye leiaren har no likevel antyda at ein med dagens ressursar ikkje når å følge så nøye med på forvaltninga av motorferdselsforvaltninga, anna enn at den skal skje etter lova i dei einskilde kommunane. Og det vil sjølvsagt bare styrkar at det er strid mellom samiske utmarksutøvarar og Naturvernforbundet, slik at det enno ikkje er noko godt samarbeid i sikte. Etter vår meining bør ein heller bruke kreftene på å få reparert dei gamle ferdselsleiene og bruene der det er behov, slik at det ikkje blir nye spor i utmarka. Også ei kartlegging av kven som utnyttar utmarka kor, slik at det blir enklare for kommunane å gi kjøreløyve til dei slektene som gjennom tidene har utnytta utmarka i dei forskjellige områda. For noen reglar må det vere for å verne utmarka, plantene og dyra, ein kan ikkje dele ut kjøreløyve heilt villt.

(Omsett av Svein Lund)